September 2019

Samarbejde med organisationer og erhvervsliv om støtte til sygehuset.
FAST vil støtte op om de mange velfungerende ting, der sker på Thisted Sygehus.
For at kunne hjælpe har vi brug for økonomisk opbakning. Derfor sætter vi nu gang i at få etableret et samarbejde om støtteprojekter med organisationer og erhvervsliv i Thy og på Mors.
Målet er at lave støtteprojekter, som kommer både sygehuset og dem, der støtter op om det, til gode.
Hvad skal akuthospitalet i Thisted kunne klare, når det igen er fuldt udbygget?
Forskellige hospitaler har forskellige opgaver. I Thisted skal der naturligvis ikke kunne klares så komplekse ting som i Aalborg.  Men hvilke funktioner, skal der være på sygehuset i Thisted, når det igen har fuldt akutberedskab? Og på hvilket niveau?
For at kunne bidrage til debatten om dette er FAST i gang med at undersøge, hvad akuthospitalerne i Rønne og Nykøbing Falster, – der lige som Thisted har Ø-status – klarer af opgaver i forhold til de større sygehuse, de samarbejder med.
Hospice i Thy-Mors-området.
En vigtig del af et velfungerende sundhedsvæsen er et Hospice i nærområdet.
FAST vi i de kommende måneder drøfte mulighederne for at få etableret et Hospice i vores område. Det vil ske i samarbejde med Regionsrådet, Morsø og Thisted Kommuner, Universitetshospitalet og andre interesserede.
Borgere fra vores område, der har brug for en plads på et Hospice, er på nuværende tidspunkt henvist til Skive, Aalborg og Frederikshavn.
Mere Kommunikation.
I bestyrelsen vil vi fremover kommunikere mere om det arbejde, vi laver.
Nyhedsbrevene vil fortsætte, men vi vil være mere til stede på Facebook fremover.
Plads til flere i FAST.
TAK til alle jer, der støtter op om FAST.
Vi har plads til flere medlemmer, og jo flere der bakker op om vores sygehus jo stærkere står det. Giv gerne venner og bekendte en opfordring til at blive medlem.