Generalforsamling i FAST, torsdag den 21. marts 2024, kl. 19.00. i sygehusets mødelokaler, Thylandsvej 37 i Thisted

FORMAND ERIK HOLM INDLEDTE MED AT MINDES BESTYRELSESMEDLEM IRENE VILS, DER GIK BORT I TIRSDAGS OG BØD EFTERFØLGENDE VELKOMMEN TIL DE FREMMØDTE.

1.Valg af dirigent.

Jens Rosgaard blev valgt til dirigent og kunne konstatere, at generalforsamlingen er rettidigt varslet.

2. Valg af referent og stemmetællere.

Referent Mai-Britt Klitgaard Nielsen.

3. Bestyrelsens beretning. Erik Holm fremlægger bestyrelsens beretning.

Beretningen kan læses under fanen NYHEDER

Ingen bemærkninger til beretningen, der tages til efterretning. 

4. Forelæggelse og behandling af revideret regnskab.

Kasserer Lisbeth Brun fremlagde regnskabet. Aktuel saldo på bankbogen 19473 kr. Regnskabet tages til efterretning.

5. Behandling af indkomne forslag.

Som det fremgår af dagsordenen, foreslår Bestyrelsen, at foreningen får et nyt navn, og at formålet justeres på baggrund af den udvikling som er sket de seneste år.
Bilag med forslag til ændringer er vedhæftet dagsordenen.

Det besluttes, at navnet ændres til det foreslåede: ” Støtteforeningen FAST”.  Moderniseringen af vedtægtsændringerne godkendes af alle tilstedeværende.

6. Fastsættelse af kontingent.

Bestyrelsen foreslår uændret kontingent på 100 kr. årligt for personligt
medlemskab og 500 kr. for virksomheder, institutioner og foreninger.

Kontingent fastholdes jf. ovenstående.

7. Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter.

På valg til bestyrelsen er Mai-Britt Klitgaard Nielsen, Jan Krogh, Hanne Haaning og
Hanne Korsgaard. Alle blev genvalgt.

Valg af 2 suppleanter: Nuværende suppleanter er Ingrid Ravn Nielsen, Thisted
(1. suppleant), og Astrid Christensen, Thisted (2. suppleant).

Bestyrelsesmedlemmerne genvælges. Idet Irene Vils er gået bort, er Astrid Christensen trådt ind i bestyrelsen i stedet for Irene.

Ingrid Ravn ønsker ikke at fortsætte som suppleant. Erik Odgaard blev valgt som 1. suppleant. Aktuelt ingen 2. suppleant.

8.Valg af revisor og suppleant.

Nuværende revisor er Tage Legaard.
Jens Roesgaard er revisorsuppleant.
Tage Legaard vælges igen som revisor og Jens Roesgaard som suppleant.

9. Evt.

Erik takker på vegne af Ingrid Ravn for tiden i bestyrelsen.

Kommentar: Hvad betydning har den aktuelle lukning af den akutte ortopædkirurgi for sygehuset? Hvor mange patienter drejer det sig om?

Svar: I FAST har vi undret os og udtrykt vores bekymring. Det er et politisk kompromis, hvor der er lavet en beslutning på at den ortopædkirurgiske vagt fra 8 – 18 skal være dækket fra 1.05.2024. Det drejer sig om meget få patienter i aften og nattetimerne. Det øvrige akutte vagtberedskab berøres ikke!

Kommentar: Hvad er forskellen mellem Hospice og de nuværende palliativer senge.

Svar: Der er nu etableret en ny forening, der arbejder på at der bygges et Hospice i Thy. De palliative senge på sygehuset er for nuværende i medicinsk sengeafsnit.

Erik Holm takker for en god generalforsamling og fremmøde!