1, januar 2026

026 bliver et yderst interessant år for hele Sundhedsvæsenet, hvor de nye Sundhedsråd allerede er kommet i gang med arbejdet.

Sundhedsråd Limfjorden.

Sundhedsråd Limfjorden dækker kommunerne omkring Aalborg Universitetshospital og Thisted Akutsygehus, helt konkret Aalborg, Jammerbugt, Mariagerfjord, Morsø, Rebild, Vesthimmerland og Thisted kommuner.

Sundhedsrådet får en central rolle i udviklingen af det nære sundhedsvæsen i regionen. Rådet er sammensat af medlemmer fra kommunerne og regionen. Rådet skal bl.a. forberede overtagelsen af opgaver fra kommunerne. Det gælder akutsygepleje, sundheds- og omsorgspladser, patientrettet forebyggelse og specialiseret rehabilitering. Samtlige sager bliver behandlet først i sundhedsrådet, derefter i kommunalbestyrelserne og til sidst skal de godkendes i regionsrådet.

I 2026 udarbejder Sundhedsråd Limfjorden nærsundhedsplaner og samarbejdsaftaler. Fra 2027 får rådet ansvar for regionale sundhedsopgaver, drift og udvikling af sygehusene.  Det er dog stadig Regionsrådet, der har det overordnede ansvar for sundhedsvæsenet i Region Nordjylland.

Formand for Sundhedsråd Limfjorden er Pia Buus Pinstrup, der er regionsrådspolitiker.

Øvrige medlemmer repræsenterende Thy og Mors: Peter Larsen Thisted Kommune, Jette Jepsen Morsø Kommune, Hanne Korsgaard Regionsrådsmedlem Thisted, Lina Jeppesen Regionsrådsmedlem Thisted.

Her i begyndelsen af det nye år kan vi glæde os til en yderst positiv udvikling på Thisted sygehus:

Indvielse af 3 nye operationsstuer og åbning af to nye medicinske specialer i Thisted.

Torsdag den 15. januar klippede regionsrådsformand Mads Duedahl snoren til tre nyrenoverede operationsstuer på sygehuset i Thisted og samtidigt markerede man, at der er to nye medicinske specialer på matriklen. De to nye medicinske ambulante specialer er mavetarmsygdomme og led-, ryg- og bindevævssygdomme. Det betyder, at mange patienter fremover kan få deres kontrol tættere på hjemmet og dermed spare turen til Aalborg.

Begge dele skal være med til at sikre mere behandling ag høj kvalitet tæt på borgeren.

De fire små gamle operationsstuer har undergået en gennemgribende renovering, hvilket var tiltrængt, da de sidst blev shinet op i 1991. Renoveringen blev besluttet i regionsrådet i 2024 og gik i gang i marts sidste år. Opdraget var klart: Ingen patienter skulle visiteres væk fra Thisted på grund af renoveringen.

Nu er de fire stuer blevet lavet om til tre større og moderne operationsstuer. Samtidig er der blevet plads til et udpakningsrum, som er med til at understøtte operations flowet. Det kommer hospitalets ortopædkirurgiske, mave-tarmkirurgiske, gynækologiske, øre-næse-halskirurgiske og urologiske specialer til gavn.

Operationsstuerne er allerede taget i brug og vi glæder os over de forbedrede muligheder på vegne af borgerne.

Ambulante patienter med våd AMD har virkelig haft glæde af, at tilbuddet i 2025 blev en mulighed i Thisted. Der har været 700 patienter i ambulatoriet i 2025!

                                                            Med venlig hilsen

                                            Bestyrelsen